Tillæg til nyhedsbrev februar 2009

Træning af den svære samtale - afskedigelsen

Gennem teatermetoder skaber ACT! et rum til læring, hvor kommunikationsteori og ledelsesteori går op i en højere enhed sammen med aktiv deltagelse, træning og feedback.
Vi skaber et trygt laboratorium, hvor nye handlemuligheder kan prøves af gennem leg og humor, træning af kropssprog og samtaleteknikker

ACT! tilbyder kurser i afskedigelsessamtalen

Gennem oplæg, praktiske øvelser og rollespil får du mulighed for at træne dine kommunikationsevner overfor en professionel skuespiller, inden du skal fyre virkelige medarbejdere eller ansætte den helt rigtige nye medarbejder.
Erhvervsskuespilleren kan øge udfordringerne efter behov ved at gennemspille forskellige reaktionsmønstre, medarbejderroller og ledelsestyper.

Et trygt laboratorium at øve sig i

Lederne kan helt konkret øve teorier fra kurset ved at gennemspille forskellige scenarier overfor en skuespiller. Rollespillet skal ses som et laboratorium, hvor forskellige situationer kan prøves af uden følger for de involverede.
Med skuespillerne kan lederne øve sig i det, der er sværest for netop dem eller konfrontere sig med deres allermest besværlige medarbejder.

Konkret indhold af kurset

  • Træning i kropssprogets signaler
  • Viden om modpartens reaktionsmønstre og signaler 
  • Håndteringsmuligheder ved den svære samtale 
  • Træning i en anerkendende og effektiv kommunikation 
  • Træning og håndtering af følelsesudbrud 
  • Vidensdeling og erfaringsudveksling i mellem kursusdeltagerne


Læring kræver aktiv deltagelse og involvering

ACT! tager udgangspunkt i den systemiske tænkning, når vi arbejder med læring.
Systemisk tænkning fokuserer på relationer og på at forstå sammenhænge og systemer. Det er interaktionen mellem dele af et system, der er interessant ikke enkeltdelene i sig selv.

For ACT! indebærer det, at vi ikke leverer færdige sandheder og løsninger. Læring og forandring sker, når deltagerne selv får lov til at afprøve, reflektere og formulere sig, fordi sanselig og kropslig indlæring gør, at man husker mere og bedre.

ACT!s læringsproces fokuserer meget på at få deltagerne til at se, hvad de forskellige handlinger udløser af reaktioner hos modparten. Så der bliver en bevidsthed om, hvad den anden mener og føler.

Kontakt ACT! og få et tilbud på træning af den svære samtale – info@a-ct.dk eller tlf. 87 41 69 64