Nyhedsbrev november 2009

-LÆRING GENNEM PRAKTISK FOKUS ER VORES HOKUS POKUS-

De sidste mange år er der blevet forsket intensivt i, hvornår læring sker, og hvordan ny læring bedst fæstner sig og bliver husket. Én ting er kendetegnende for alle de resultater, man er kommet frem til: At involverende og interaktiv læring med deltageren i centrum er noget af det mest effektive.

Ved at bruge rollespil som læringsredskab får ACT!s kursusdeltagere, gennem egen krop, kendskab til nye måder at agere fysisk og refleksivt på i deres arbejdshverdag.

Magisk læring
- Læring gennem praktisk fokus er vores hokus pokus - ACT!s mål er at være en del af en forandringsproces for såvel kursusdeltagerne som for hele arbejdspladsen. En forandringsproces der har læring som sit højeste mål.
Læs mere om vores syn på læring her

Efteruddannelse hos SAM
ACT! er en fast del af speciallægernes efteruddannelse. Kursisterne træner fiktive patientsamtaler, ved hjælp af videooptagelse med skuespiller og efterfølgende videosupervision.
Speciallæge Andreas Bak Schröder udtaler: ”Skuespillernes deltagelse i kurset er helt centralt, og det ville ikke være muligt at lave disse kurser med samme udbytte for kursisterne uden skuespillernes medvirken ... Skuespillerne er meget erfarne og professionelle, hvilket gør at de fleste kursister meget hurtigt glemmer, at de befinder sig i en skuespil-situation og ikke i en ægte konsultation.”
Læs mere om samarbejdet med Specialeuddannelsen for Almen Medicin her

Nyt struktur hos ACT!
Nina Riis har fået lyst til at lave noget andet og møde nogle andre udfordringer i sit arbejdsliv – derfor har hun valgt at træde ud af ACT! med virkning fra 1. januar 2010.

ACT! fortsætter med Rikke Mørkholt Jensen som leder og med de samme dygtige medarbejdere, proceskonsulenter og skuespillere. Desuden har vi netop ansat Stine Horn Gade som uddannelsesansvarlig og salgskonsulent i ACT!
Stine udvikler på vores interne efteruddannelse og på vores proceslederkursus ”Fiktion som læring”. Derudover skriver Stine på en bog omkring ACT!s aftryk på forum-metoden. Læs mere om Stine her

Udvidelse af skuespillernes kompetencer
Hos ACT! kan vi nu tilbyde to forskellige typer af skuespillere, alt efter behov.
Vi adskiller mellem hvor meget ansvar og viden skuespilleren bør have i forhold til situationen og deltagerne.
Læs mere her