Nyhedsbrev marts 2011

 

Løbebane til træning i kommunikation, ledelse og salg.Foråret 2011 har indtil videre stået i træningens tegn. Træning af medarbejdere. Træning af ledere. Salgstræning og træning i kommunikation – for i sidste ende at generere mere salg og øget vækst.

 

At stille spørgsmål skaber viden

Flere af ACT!s kunder har i begyndelsen af det nye år haft fokus på kommunikation internt og eksternt i organisationen: At yde endnu bedre service til sine kunder og sikre optimal kommunikation med sine kollegaer.

Ved hjælp af træning med vores erhvervsskuespillere og ved hjælp af vores proceskonsulenters spørgsmål har ACT! i disse processer skabt afsæt for, at deltagerne selv når frem til nye metoder og handlemønstre: Nye måder at sælge på, nye måder at lede på eller nye måder at kommunikere på.

 
”Action Learning” – fra tanke til handling

Dykker man ned i den nyere forskning om, hvordan man sikrer kontinuerlig udvikling i sin organisation, findes der mange metoder.

Men som professor ved Copenhagen Business School Henrik Holt konkluderer, skaber man de bedste vilkår for kompetenceudvikling og læring med processer, der vekselvirker mellem afprøvning af nye handlinger og refleksion (”Kompetenceudvikling og videnmedarbejdere i staten – praksis, problemer og perspektiver”, forlaget Valmuen 2006). Medarbejdere i kreativ proces.

”Action Learning” fremhæves som en optimal metode til nutidens foranderlige og komplekse organisationer – og som stemmer overens med ACT!s syn på læring.
Det er både vores overbevisning og vores erfaring, at interaktive læringsprocesser – det at deltagerne lærer gennem egen krop – skaber bedre og mere langtidsholdbar læring og udvikling.

”Action Learning” er udviklet af den britiske professor Reg Revans med inspiration fra bl.a. læringsteoretikeren David Kolb.

Skal ny viden læres, nytter det ikke kun at sidde på skolebænken. Abstrakt viden skal afprøves igen og igen i praksis. Man skal gøre sig sine egne erfaringer, reflektere og få feedback før det kan give mening for den enkelte medarbejder eller leder.

Læs mere om Professor Henrik Holt Larsen fra Copenhagen Business School og Action Learning (wiki).

 
Det er genialt at arbejde med kommunikation på den her måde

ACT! har samarbejdet med Teknik & Miljø i Viborg Kommune ud fra et ønske om at blive bedre til kommunikation og give borgerne en endnu bedre service.

ACT! bidrog med forumteater, hvor skuespillere og proceskonsulent faciliterede en livlig diskussion om værdier, kultur og normer.
En miljøtekniker i Viborg Kommune udtaler:

”Det er genialt at arbejde med kommunikation på den her måde. Vi har tidligere prøvet at diskutere værdier, men i dag kom mange flere til orde, og vi fik ejerfornemmelser i forhold til processen”.

Læs mere om ACT!s samarbejde med Viborg Kommune.

 

I kan se, hvordan vi i ACT! bruger teatermetoder til træning af medarbejdere og ledere på messen PersonaleLEDELSE Nordjysk 2011 den 6.-7. april i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Krokus. ACT! Ability - Center for TrainingRing endelig for mere information om messen og oplysninger om, hvornår I kan opleve vores skuespillere i aktion.

Vi ønsker jer alle et dejligt forår – og vi ses i Aalborg!